Gå til hovedindholdet
Jobstafet Log ind

BETINGELSER FOR BRUG AF JOBSTAFET.DK

Du skal acceptere vores betingelser for brug af jobstafet.dk. I tilfælde af, at du er I tvivl, om du følger vores betingelser, skal du straks ophøre med brugen af sitet og kontakte support på tlf. +45 8740 8770.

I forbindelse med din brug af jobstafet.dk´s tjenester, indsamler og behandler vi – som dataansvarlige - en række personoplysninger om dig. Privatlivspolitikken beskriver, hvilke oplysninger vi indsamler, og hvem vi eventuelt videregiver personoplysninger til.

Din personlige brugerprofil danner udgangspunkt for alle de tjenester, du kan få igennem jobstafet.dk. Du er ikke anonym over for Jobstafet’s konsulenter, men du kan til enhver tid være anonym overfor andre brugere af jobstafet.dk, hvis du ønsker det.

  1. Indledning

1.1 Disse betingelser finder anvendelse i forholdet mellem Jobstafet og brugeren, uanset om brugeren er arbejdsgiver, jobsøgende m.fl. Du (brugeren) opfordres til at læse og eller udskrive nærværende betingelser til evt. senere brug.

1.2 Jobstafet har en internetbaseret tjeneste (jobstafet.dk) og den dataansvarlige er:

 LandboUngdom

 Agro Food Park 15

 8200 Århus N

 CVR: 25854853

 Telefon: +458740 8770

 jobstafet.dk

 

Indsamling af oplysninger på jobstafet.dk sker indenfor rammerne af den gældende lovgivning.

 

1.3 Formål og brugerens ret til anvendelse

 Jobstafet.dk har til formål at sælge rådgivningsydelser og formidle jobs direkte mellem udbydere af job og jobsøgende inden for fødevareklyngen.

 

 Det er ikke tilladt at anvende jobstafet.dk til andre formål, herunder er det ikke tilladt som erhvervsmæssig formidler af job, at gøre brug af jobstafet.dk´s jobportal uden særskilt aftale, ligesom det ikke er tilladt at foretage systematisk udtræk af jobportal til anden erhvervsmæssig brug.

   

  1. Profil

2.1 Oprettelse af profil – jobsøgende

Enhver aktiv jobsøgende person er berettiget til at oprette en profil som jobsøger. Oprettelse af profil og CV knyttet hertil er gratis. Der kan tilkøbes tillægsydelser ved onlinebetaling.

 

2.2 Oprettelse af profil – arbejdsgivere

 Enhver virksomhed indenfor fødevareklyngen kan oprette en profil og er berettiget til at købe de udbudte ydelser på jobstafet.dk. Se nedenfor under pkt. 6 om abonnementer og ydelser.

 En profil må alene omfatte én virksomhed. Ved virksomhed forstås en enhed med selvstændigt CVR-nr. 

 

2.3 Korrekte profiler

 Alle data, som indtastes i forbindelse med oprettelse af profilen, herunder navn og e-mail-adresse, skal være korrekte for den bruger, som opretter profilen. Det er ikke tilladt at oprette profiler i tredjemands navn, eller ved brug af oplysninger, som tilhører tredjemand.

 

  1. Brugernavn og adgangskode

 I forbindelse med oprettelse af profil på jobstafet.dk opretter brugeren selv et brugernavn (emailadresse) og en adgangskode.

 

 Brugernavn og adgangskode er for brugere personligt, og må ikke overdrages eller på anden vis gøres tilgængeligt for tredjemand. For arbejdsgivere, er brugernavn og adgangskode knyttet til virksomheden, og må ikke overdrages eller på anden vis gøres tilgængeligt for personer uden for virksomheden.

 

 Såfremt brugeren mistænker, at tredjemand er blevet bekendt med brugerens adgangskode, skal brugeren straks orientere Jobstafet om dette.

 

3.1 Sletning
Alle personlige oplysninger kan til enhver tid slettes ved at logge ind og vælge den relevante funktion. Vi behandler oplysningerne i vores system, så længe vi har et konkret, sagligt formål med dette, og oplysningerne ligger i vores system til brugeren selv sletter dem, eller til slettefrister definerer, at oplysningerne slettes.

Jobstafet er dog berettiget til at gemme oplysninger omkring brugerens betalinger i 5 år iht. lovgivningen.

Se også pkt. 3.6

 

3.2 Qvick profil – jobsøgende
Jobsøgere behøver ikke at oprette hele sit CV for at få kontaktinformationer på en virksomhed. Ved oprettelse af profil kan jobsøgeren efterfølgende få adgang til at se kontaktoplysninger på 3 stillingsopslag uden at udfylde et komplet CV. Efter at have set kontaktoplysninger på 3 stillingsopslag, skal der udfyldes CV for at få adgang til flere kontaktoplysninger.

 

3.3 Ikke publiceret CV

Ønsker jobsøger, at virksomhederne ikke skal kunne se kontaktoplysninger og CV, men gerne vil bruge søgefunktionerne, fravælges publicering af CV. Søgefunktionerne og jobagenterne vil herefter stadig kunne bruges. Søges et job ved at sende en anmodning via websiden, gives den pågældende virksomhed adgang til vedhæftede filer og CV.

 

3.4 Inaktive profiler - jobsøgende

Logger jobsøgeren ikke på sin brugerprofil eller opdaterer sit publiceret CV i 3 uger, anses profilen for at være inaktiv og CV´et afpubliceres. Dette er for at sikre, at der ikke ligger publicerede CV’er, som er uaktuelle. Vi sender en påmindelse inden, så brugeren kan nå at opdatere sit CV eller forlænge publiceringstiden.    

 

3.5 Søge-/Jobagent

Arbejdsgiver og jobsøger kan oprette en eller flere søge-/jobagenter, som dagligt eller ugentlig sender job eller CV, som matcher den ønskede søgning. Brugeren vil til enhver tid kunne rette, tilpasse eller slette søge-/jobagenter ved at logge på ”Min side” og foretage ændringerne.

For arbejdsgivere vil alle oprettede søgeagenter være aktive så længe, der er et abonnement eller indtil, at søgeagenten sættes passiv af brugeren.

For jobsøgere vil Jobagenterne blive slettet, hvis der ikke er klikket på en annonce i Jobagenten i 3 mdr.

 

3.6 Jobstafet sletter profil og CV/annonce efter 5 års inaktivitet

Logger brugeren ikke på sin profil i 5 år, betragter vi det som forældet og sletter profilen og alle oplysninger. Vi sender en notifikation inden, så brugeren kan nå at logge på og forny sin profil. Reagerer brugeren ikke på denne notifikation, sletter vi profilen og alle oplysninger. Det gælder både jobsøgere og arbejdsgivere.
  

3.7 Søg jobbet
Ansøger jobsøgeren stillingen via ”Søg jobbet” er det udelukkende Jobstafet´s konsulenter og virksomheden, der søger, som har adgang til oplysningerne og de vedhæftet filer i den online ansøgning.
Se også punkt 3.8 Følsomme oplysninger.

Ansøgningen og de tilhørende dokumenter slettes efter 6 mdr. fra afsendelsesdatoen.

 

3.8 Følsomme oplysninger

Der må ikke indtastes eller uploades følsomme oplysninger (religion, race, politiske forhold, fagforeningsforhold, seksuel orientering eller helbredsoplysninger) på Jobstafet.dk. Den slags oplysninger har vi ikke lov til at registrere, og hvis vi bliver bekendt med at de findes, fjerner vi dem.

 

3.9 Jobstafet´s konsulenter kan kontakte jobsøger vedr. rekrutteringsopgaver

Jobstafet´s konsulenter rekrutterer medarbejdere til arbejdsgivere og kan kontakte jobsøger, hvis et job matcher jobsøgers profil. Vi henvender os dog kun, hvis jobsøger har krydset af, at vi må tage kontakt.

   

  1. Annoncer

4.1 Antal annoncer

 Jobsøgende brugere er berettiget til at oprette ét CV på jobstafet.dk.

 

 Arbejdsgivere, som har tegnet abonnement på jobstafet.dk, er berettiget til at oprette flere stillingsopslag på jobstafet.dk.(max. 10 opslag pr. år. Ved mere end 10, skal der indgås særaftale) Dog må der alene oprettes et stillingsopslag pr. stilling.

 

4.2 Dansk lovgivning og tredjemands rettigheder m.v.

 Brugeren indestår for, at det af brugeren angivne indhold af dennes annonce overholder dansk lovgivning, herunder Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov.

 Brugeren indestår for, at det af brugeren angivne indhold af dennes annonce ikke krænker tredjemands rettigheder, herunder ophavsrettigheder og persondataretlige rettigheder. Annonceteksten må ikke kunne opfattes som diskriminerende eller stødende.

 Hvis brugerens annonce indeholder reference til tredjemand, indestår brugeren for, at tredjemand har givet accept af dette, herunder accept af, at dennes personoplysninger fremgår af annoncen, hvis dette er tilfældet.

 Annoncer oprettet af arbejdsgivere må alene henvise til stillinger inden for den virksomhed, som har tegnet abonnement.

 Jobstafet vil samarbejde med relevante myndigheder, herunder politiet, i det omfang man modtager henvendelse herom, som giver Jobstafet begrundet mistanke om overtrædelse af lovgivningen.

Jobstafet forbeholder sig ret til at fjerne oplysninger i tilfælde af misbrug eller brug til uvedkommende og/eller kriminelle formål.

 

4.3 Uddaterede annoncer

 Såfremt en bruger undlader at slette sit stillingsopslag/CV, når:

  1. a) en jobsøgende bruger ikke længere er jobsøgende eller
  2. b) en arbejdsgiver har besat den udbudte stilling eller ikke længere ønsker den udbudte stilling besat,

 er Jobstafet berettiget til at fakturere brugeren et gebyr på DKK 250,00 inkl. moms for administration i forbindelse med sletning af annoncen.

 

4.4 Ingen markedsføring

 Det er ikke tilladt at anvende annoncer oprettet på jobstafet.dk til markedsføring eller salg af ydelser eller produkter uden særskilt aftale med Jobstafet.

 Det er derfor ikke tilladt at anvende mail-adresser fundet på jobstafet.dk til at udsende sådan markedsføringsmateriale.

   

  1. Godkendelse og kontrol

 Jobstafet forbeholder sig ret til diskretionært at underkaste en brugers stillingsopslag/CV forudgående godkendelse. Det vil ikke være muligt for jobsøgere, at se mere end 3 kontaktoplysninger førend kontrollen er gennemført.

Jobstafet er berettiget, men ikke forpligtet til at underkaste brugerens stillingsopslag/CV efterfølgende kontrol.

   

  1. Abonnement

6.1 Abonnementsperiode

 Arbejdsgivere, som ønsker at anvende jobportalen til at besætte stillinger, herunder gennem oprettelse af annoncer, skal tegne et abonnement.

 Abonnementet kan bestilles for en varighed af enten 3 eller 12 på hinanden følgende måneder. Abonnementsperioden løber fra og med bestillingsdagen. Hvis ikke abonnementet er forlænget jf. pkt. 6.2, udløber det automatisk.

 

6.2 Forlængelse af abonnementsperioden

 Arbejdsgivere kan til enhver tid, forlænge eller gentegne abonnementet med enten 3 eller 12 på hinanden følgende måneder. Såfremt abonnementet forlænges i den aktuelle abonnementsperiode, bliver forlængelsesperioden lagt i forlængelse af den aktuelle abonnementsperiode.

 

6.3 Køb af andre ydelser

Det er muligt at købe andre af jobstafet.dk´s udbudte ydelser. Indholdet af ydelsen og pris etc. kan ses under ”Ydelser”.

   

  1. Priser og betaling

7.1 Priser – jobsøgende

 Jobsøgende brugeres anvendelse af jobportalen, herunder oprettelse af CV, er gratis. Der kan tilkøbes promovering og andre ydelser ved online betaling. Se jobstafet.dk

  

7.2 Priser - arbejdsgivere

 De til enhver tid gældende priser for Jobstafet´s ydelser og forlængelse heraf, fremgår af jobstafet.dk.

Priserne revideres én gang årligt i januar måned, men Jobstafet forbeholder sig ret til uden varsel og orientering at ændre priser.

 

7.3 Betaling

 Betaling for arbejdsgiveres brug af jobstafet.dk’s abonnementsordninger sker forud for en bestemt periode. Se nærmere om abonnement i pkt. 6.

 Betaling forfalder ved bestilling af abonnement eller forlængelse af dette.

 Betaling kan ske enten ved anvendelse af betalingskort eller på baggrund af fremsendt faktura. Jobstafet forbeholder sig ret, til at kræve gebyrbetaling ved anvendelse af fakturaopkrævning.

 Såfremt betaling sker på baggrund af fremsendt faktura, skal sådan faktura betales senest på den på fakturaen anførte betalingsdato.

 Ved forsinket betaling, er Jobstafet berettiget til rente af hele sit tilgodehavende fra forfaldsdatoen, med en rentesats på 1½ % pr. påbegyndt måned.

 Forsinket betaling betragtes altid som væsentlig misligholdelse af aftalen.

   

  1. Bortfald af fortrydelsesret

8.1 Forbrugere

 I det omfang en bruger må betragtes som forbruger, samtykker brugeren i bortfald af brugerens fortrydelsesret i henhold til lov om visse forbrugeraftaler på tidspunktet for første login efter tegning af abonnement.

 Brugeren kan således ikke fortryde sit abonnement, når levering er påbegyndt.

 

8.2 Ikke-forbrugere

 Såfremt brugeren ikke kan betragtes som forbruger, har brugeren ingen fortrydelsesret.

   

  1. Rettigheder

 Samtlige rettigheder, herunder samtlige ophavsrettigheder, varemærkerettigheder, databaserettigheder og andre immaterielle rettigheder til ethvert materiale i forbindelse med jobstafet.dk, herunder til grafik, logoer, tekst mv. tilhører LandboUngdom.

   

  1. Oppetid og drift m.v.

10.1 Oppetid

 Jobstafet.dk vil sædvanligvis være tilgængelig online 24 timer i døgnet.

 Der garanteres dog ikke nogen bestemt oppetid over for brugeren. Jobstafet.dk kan afbryde adgangen til websitet i forbindelse med service, backup m.v. samt i andre situationer, hvor Jobstafet finder afbrydelse nødvendig, fx af sikkerhedsmæssige årsager.

 

10.2 Drift

Jobstafet er berettiget til at lade tredjemand drifte jobstafet.dk og alle underliggende systemer. I givet fald vil tredjemand være underlagt fortrolighed i samme omfang som Jobstafet.

 

  1. Ansvar

 Brugeren og Jobstafet er med nedenstående begrænsninger ansvarlige overfor hinanden i henhold til dansk rets almindelige regler.

 Jobstafet er ikke ansvarlig for indholdet i annoncer på jobportalen, herunder for rigtigheden af annoncer/CV´s indhold.

 Jobstafet er ikke ansvarlig for brugerens indirekte tab, følgetab, nedbrud, fejl eller tab af data, handlinger, som foretages af brugeren eller andre brugere i forbindelse med website samt offentliggørelse af brugerens personlige oplysninger m.v. som led i brug af jobstafet.dk.

 Jobstafet er ikke ansvarlig for forhold, som skyldes force majeure. Som force majeure anses bl.a. strømafbrydelser, nedbrud i kommunikationsnetværk, virusangreb, hacking, denial-of-service-angreb, brand, oversvømmelse, krig, civile uroligheder, terrorisme, sabotage, ulykker, myndighedsindblanding og arbejdsretlige konflikter.

 Jobstafets samlede erstatningsansvar over for brugeren kan under ingen omstændigheder overstige et beløb svarende til det af brugeren til Jobstafet betalte for brugen af jobportalen de seneste 12 måneder forud for erstatningskravets opståen, dog maksimalt DKK 5.100,00.

   

  1. Aftalens ophør

12.1 Opsigelse

 Jobstafet er berettiget til at opsige enhver aftale med brugeren vedrørende brug af jobstafet.dk´s abonnementer helt eller delvist med 7 dages varsel.

 Såfremt opsigelsen vedrører ydelser, for hvilke brugeren har foretaget forudbetaling for en periode udover opsigelsesvarslet, modtager brugeren en forholdsmæssig tilbagebetaling af ydelsen for den opsagte periode.

 Brugeren kan ikke opsige aftaler omkring abonnementer, men kan til enhver tid slette sin annonce eller profil.

 

12.2 Suspension

 Jobstafet er berettiget til straks at suspendere brugerens annonce/CV og eller profil, såfremt Jobstafet skønner, at brugeren overtræder lovgivningen eller nærværende betingelser, hvis Jobstafet modtager henvendelse fra tredjemand eller en offentlig myndighed om, at brugeren eller brugerens annonce overtræder lovgivningen eller tredjemands rettigheder, eller såfremt Jobstafet samtidigt giver brugeren varsel om ophævelse af aftalen. Brugeren vil blive oplyst om sådan suspension pr. e-mail, og vil have mulighed for at gøre indsigelser mod suspensionen.

 Uanset om suspensionen hæves, eller aftalen med brugeren ophæves af Jobstafet, modtager brugeren ikke nogen kompensation for den periode, hvori annoncen har været suspenderet.

 

12.3 Ophævelse

 Brugeren og Jobstafet er hver især berettiget til helt eller delvist at ophæve aftalen med den anden part for fremtiden, såfremt den anden part væsentligt misligholder den pågældende aftale, og ikke senest 14 dage efter at have modtaget et skriftligt påkrav om dette, har afhjulpet misligholdelsen.

 Henvendelse pr. mail betragtes i denne forbindelse som skriftlig henvendelse.

 Hvis Jobstafet ophæver aftalen med brugeren og sletter brugerens profil og eller annonce på grund af brugerens væsentlige misligholdelse af nærværende betingelser, er brugeren ikke berettiget tilbagebetaling af forudbetalt abonnement, hverken helt eller delvist.

    

  1. Overdragelse

 Brugeren kan ikke overdrage rettigheder eller forpligtelser i forhold til jobstafet.dk til tredjemand.

 Jobstafet er berettiget til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser overfor brugeren til tredjemand.

   

  1. Ændringer

14.1 Ændring af jobstafet.dk

 Jobstafet er til enhver tid, og uden varsel, berettiget til, at foretage ændringer, af den udbudte tjeneste, såfremt dette af Jobstafet skønnes nødvendigt eller hensigtsmæssigt, herunder hvis sådanne ændringer skyldes drifts- eller sikkerhedsmæssige forhold eller følger af lov- eller myndighedskrav.

 

14.2 Ændring af betingelser

 Nærværende betingelser kan ændres af Jobstafet uden varsel.

 Såfremt betingelserne ændres, oplyses brugeren om dette enten pr. mail sendt til den af brugeren oplyste mail-adresse, eller ved at brugeren ved næste login, efter betingelserne er ændret, skal acceptere de nye betingelser.

   

  1. Tvistløsning

 Enhver tvist, der måtte opstå mellem Jobstafet og brugeren i anledning af brugen af jobstafet.dk, skal løses efter dansk ret ved retten i Århus.

 

Se også vores persondatapolitik